FA gør det igen

Naboerne fra Manchester City spillede forleden træningskamp mod sidste sæsons Champions League vindere fra Inter. Her fik franske Patrick Vieira direkte…

Naboerne fra Manchester City spillede forleden træningskamp mod sidste sæsons Champions League vindere fra Inter. Her fik franske Patrick Vieira direkte rødt kort, hvilket man skulle mene ville give karantæne, som man så det i 2006 hvor Scholes og Rooney fik 3 dages karantæne efter udvisninger i en træningskamp.

Men nej. Endnu engang har FA vist manglende sammenhæng i sine handlinger og beslutninger. En talsmand fra FA siger, ”Hvis en spiller får rødt kort i en træningskamp, får han karantæne fra næste træningskamp, men ikke i turneringen.”

Det samme skete i 2003, da Neil Mellor og Steven Gerrard fra Liverpool fik røde kort under Amsterdam Tournament, men undslap karantæne i ligaen. Derfor kan det undre, at FA i 2006 gav 3 dages karantæne i ligaen til Rooney og Scholes, efter udvisninger i samme turnering.

Forklaringen er ifølge FA, at dommeren fra Uniteds træningskamp indrapporterede hændelserne. Og fremfor at lade sagen ligge eller selv tage handling da det jo trods alt er dem der styrer karantæner i England, valgte FA at give United spillerne karantæne.

Forrige artikel

Dagens rygtebørs

Næste artikel

Chester lånes til Carlisle

ANNONCE