Facundo Pellistri sikrer uafgjort i Dublin

Manchester United spillede anden træningskamp på to dage, da holdet mødte Athletic Club i Dublin.

Manchester United rundede sommerens pre-season af med en venskabskamp mod baskiske Athletic Club i Irland.

Erik ten Hag stillede med et hold bestående af reserver i denne kamp efter lørdagens kamp mod Lens.

Oplev Rasmus Højlund, Christian Eriksen og De røde Djævle på Old Trafford Få de bedste tips i OldTrafford.dk rejseguide

Tom Heaton startede i målet og var i dagens anledning anfører på et hold, der blandt andet bestod af Jadon Sancho, Christian Eriksen og Harry Maguire, der tidligere på sommeren fik frataget sig anførerbindet.

Det var en tæt kamp, hvor United havde det svært, men i kampens sidste sekund dukkede Pellistri op og sørgede for, at kampen endte 1-1.

United startede kampen med højt tempo og skabte to gode chancer inden for de første to minutter. Desværre misbrugte Sancho en mulighed alene med Athletic-keeperen. Efter en god åbning faldt kampens intensitet.

Se Manchester Uniteds kampe på Viaplay

Bliv klar til kampene Læs mere og bestil Viaplay her (reklamelink)

Midtvejs i første halvleg appelerede United for straffespark, da Pellistri blev nedlagt i Athletics felt, men dommeren valgte at give et frispark i stedet. Kort efter begik Harry Maguire en brøler i forsvaret og Athletic scorede.

I anden halvleg kom United stærkere ud fra start, men det lykkedes ikke at score, selvom Pellistri var tæt på flere gange. Efter en times spil blev en Athletic-spiller udvist, og United spillede de sidste 23 minutter med en mand i overtal.

Ten Hag foretog ændringer i formationen i slutfasen, hvilket gav flere store chancer for United, som ikke blev udnyttet før sidste sekund af kampen, hvor Pellistri sikrede 1-1 resultatet.

Undervejs i kampen fik de irske fans et gensyn med den tidligere United-spiller Jonny Evans, der blev skiftet ind i den sidste halve time.

IMAGO/PA Images Copyright: xLiamxMcBurneyx 73256335 Imago
IMAGO/PA Images Imago Copyright: xLiamxMcBurneyx 73256856
1 kommentar
  1. De eneste der stadig har muligheden for at komme på holdet i åbningskampen mod Wolves er Sancho, Wan Bissaka og Eriksen, men de vil sandsynligvis starte på bænken.

    Maguire spillede sig bestemt ikke tættere på en start plads ej heller Lindeløf, det bliver bænken, højest.

    Ellers gjorde unge Dan Gore en stærk figur centralt, Pellistri var okay og arbejdede for sagen, det samme gjorde Alvaro Fernández på sin venstre back.

    Hannibal er en smule overvurderet i min optik, han skal ihvertfald vise meget mere kvalitet på bolden, Forson er ikke god nok til 1.holdstruppen det samme gælder Joe Hugill

    1-1 var vel fair nok med reserverne mod et middelmådigt spansk hold.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Redknapp: United bliver mestre

Næste artikel

Tom Heaton stolt over anførerbind

ANNONCE