Fair pointdeling i Ukraine

Manchester United og Shakhtar Donetsk havde hver deres halvleg, hvorfor 1-1 var et passende resultat.

Danny Welbeck havde henvist både Javier Hernandez og Shinji Kagawa til bænken, og den disposition gav hurtigt pote for David Moyes og de gæstede englændere. 

Marouane Fellaini løsnede sig fri i feltet, og lagde en flad tværaflevering  ind i boksen efter 18 minutters spil. Den kom Danny Welbeck først på, og så var United i front. 

Hjemmeholdet sad meget på bolden i første halvleg, men de havde problemer med at komme til chancer. Det havde Manchester United også efter scoringen, hvorfor 1-0 holdt til pausen. 

Efter pausen fortsatte Shakhtar deres færd længere frem på banen, og fik langsomt skubbet United længere tilbage. Der var dog fortsat langt mellem snapsene. 

Begge mandskaber stod stærkt defensivt, men med et kvarter igen fik ukrainerne udnyttet et sjældent forsvarskiks hos udeholdet. 

Nemanja Vidic blev fanget på hælene og fik ikke clearet en tværbold, der trillede lige i fødderne på Taison, der bankede den op i nettaget til 1-1. 

Det var hjemmeholdet, der var tættest på at løbe med det hele, men når alt kommer til alt, kunne begge hold være fint tilfredse med det ene point. 

Forrige artikel

Rooney skadet til træning

Næste artikel

Welbeck tilfreds med et point

ANNONCE