Shareholders United har oplevet en massiv tilvækst i deres medlemstal over de seneste par dage.
Alene indenfor 24 timer efter John Magnier og JP McManus købte sig til mere end 1/4 af klubbens aktier oplevede supportergruppen en tilvækst på intet mindre end 500 medlemmer.
Dermed er organisationen oppe på over 5.000 medlemmer nu, og ventes at runde de 6.000 inden længe.
Det sker i takt med at Manchester United fans er gået sammen for at redde klubben fra et takeover, som i sidste ende kan ende med et farvel til Sir Alex Ferguson som manager.
Op til kampen igår imod Northampton Town blev der solgt t-shirts med billeder af de to irere indeni et sigtekorn.
Under kampen sanger de 1.500 medrejsende fans deres støtte til Sir Alex Ferguson og imod overtagelsen på Old Trafford med ordene:
“United, United, not for sale.”
Shareholders United vil til kampen i denne weekend imod Southampton gå sammen med IMUSA og planlægge demonstrationer i stil med dem man så i 1998, da Robert Murdoch forsøgte at købe klubben.
Shareholders Uniteds viceformand, Sean Bones, fortæller til Manchester Evening News:
“Responcen som vi får fra United fans igennem vores hjemmeside viser, at de er skræmte af at nogle aktionærer blander sig i klubbens daglige gang.
Det er derfpr tusinder og tusinder har meldt sig ind i Shareholders United. De ser det som en mekaniske, der kan forsvare klubbens selvstændighed.
Supporterne kan se Sir Alex Ferguson har gjort mere for denne klub end de fede katte nogensinde vil komme til.
De er ikke engang United supportere og gambler om klubbens fremtid.
Hvis de ikke er tilfredse, hvorfor sælger de så ikke bare aktionerne?” udtaler Sean Bones til Manchester Evening News.
OldTrafford.dk støtter Shareholders United og opfordrer alle United fans til at melde sig ind i organisationen, så vi kan kæmpe imod et takeover!
Du kan tilmelde dig Shareholders United på ShareholdersUnited.org.
Gør det idag inden det er for sent!
Tilmeld dig uden brug af kreditkort eller check
Hvis du ikke har kreditkort eller ikke vil betale med check, så kan du også blive medlem via den skandinaviske supporterklub, MUSCSB, ved at indbetale medlemskontingentet og beløb til eventuel donation eller køb af flere aktier, til deres konto:
017 4661.
Husk at skriv på girokortet, at det er ang. Shareholders United.
Du bedes samtidig skrive en mail til per@united.no med navn, adresse, telefonnummer, fødselsdag, email og om du blot ønsker at være medlem eller også vil købe aktier/donere penge til organisationen.
Medlemskabet koster ca. 150 kr. per år.
For at købe yderligere aktier skal minimumsbeløbet være på 100 kr.
Spørgsmål angående indmelding via MUSCSB kan rettes til den danske formand, Helge Conradsen, på mail: unitedfanclub@post.tele.dk