Allerede efter 11 minutter meldte man på Billetlugen.dk, at der var udsolgt.
FC København havde igen valgt at samarbejde med Billetlugen, trods tidligere tiders skandaler med billetter, og i dag var ingen undtagelse.
Flere tusinde United-fans må nu se deres drømme om at se Manchester United på dansk grund fordufte, da Billetlugens systemet igen enten gik ned eller simpelthen var for lille til at kunen klare Manchester Uniteds efterspørgsel.
I forvejen har OldTrafford.dk forsøgt at få kontakt til FC København for at sikre danske Manchester United-fans et antal billetter, men uden held.
Billetsalget skulle have startet klokken 10:00, men mange fans oplevede at det først var muligt at komme ind i systemet klokken 10:05.
Da man så endelig kom ind og kunne vælge plads, var der ingen pladser at vælge.
Andre oplevede allerede klokken 10:11 at der blev meldt udsolgt.
Sandsynligheden for dette er dog ikke stor, da systemet simpelthen var for langsomt til at kunne melde så hurtigt udsolgt. Derfor kan man antage, at Billetlugen simpelthen har meldt udsolgt for at undgå yderligere tekniske problemer og så istedet vælger at benytte ventelister.
Uanset hvad, så vil flere tusinde United-fans stå uden billet i disse timer.
Såfremt du har billetter i overskud, så må du meget gerne benytte OldTrafford.dks forum til at sælge den videre til en ven.
Dog skal vi gøre opmærksom på, at overpris er ulovligt. Bliver dette opdaget, så vil vi ikke tøve med at melde det til politiet.