Den lille schweiziske klub blev tidligere i år smidt ud af Europa League for at bruge spillere, der var hentet til klubben under et transferforbud.
Dette fik klubben til at gå til en civil domstol for at få omstødt dommen.
Det gjorde, at det internationale fodboldforbund ikke så nogen anden udvej end at true med total udelukkelse af schweiziske hold fra internationale turneringer. Med mindre det schweiziske fodboldforbund selv straffede klubben.
Men FC Sion giver ikke op så let.
Nu har de istedet meldt ud, at de vil forsøge sig med endnu en civil retssag. Denne gang tager de endnu et skridt og trækker FIFA i retten.
På klubbens hjemmeside forklarer de deres handling:
“FIFA”s handlinger den 17. december udgør en uacceptable afpresning og er et brud på grundlæggende retslige regler.”
Det tragikomiske i hele denne sag er, at FIFA ville have det schweiziske fodboldforbund til at straffe FC Sion for netop at gå til en civil domstol, da dette er imod FIFA”s regler.
Det er dog ikke hele forbundet, der bliver trukket i retten. Klubben har meldt ud, at det kun nogle af FIFA”s bestyrelsesmedlemmer, der er i skudlinjen. Hvem det er, vides endnu ikke.
Hvis FIFA suspenderer shweiziske hold fra international fodbold, vil FC Basel, Manchester Uniteds overmænd i Champions League, ikke kunne spille deres første kamp i Champions League-knock-out-runderne i 16 år.
Denne kamp, imod Bayern München, er planlagt til at blive spillet den 22. februar.
Der er endnu ikke blevet meldt ud fra UEFA, om dette ville betyde en ny chance i den europæiske turnering for Manchester United.