FC United klar til at starte op

En gruppe Manchester United FC-fans har nu taget konsekvensen af Glazers indtrængen i United og gjort alvor af truslen om helt at forlade United til…

En gruppe Manchester United FC-fans har nu taget konsekvensen af Glazers indtrængen i United og gjort alvor af truslen om helt at forlade United til fordel for at oprette en ny klub, FC United.

Det første offentlige møde vil på torsdag blive afholdt i Manchester, hvor folk kan spørge til projektet og ikke mindst komme med idéer og andre ting.

FC United vil blive dannet i protest imod Malcolm Glazer og vil blive styret af en fond.
Idéen bag projektet kommer fra Wimbledon, hvor fans dannede en ny klub, da Wimbledon blev overtaget af rigmænd og blev flyttet til Milton Keyes.
AFC Wimbledon blev navnet og den oplever fortsat større og større støtte.

Visionen for FC United er at den vil bygge på de gamle værdier der var i Manchester United inden glazer tog over og de håber på at folk som Ole Gunnar Solskjær, Eric Cantona, Brian Kidd og Arthur Albiston vil hjælpe klubben.

Samtidig vil klubben anse Malcolm Glazers Manchester United for den største fjende. De håber på at kunne give supporterne et alternativ til “franchiset” Manchester United ved at bygge en klub op som vil blive bygget op omkring et fælleskab.

Klubben vil blive baseret på:

  • En fuldstændig afvisning af at anerkende Malcolm Glazers franchise
  • Ejerskabet af klubben vil ligge i hænderne på en fond
  • Alle overskud vil blive geninvesteret i klubben
  • Holdet vil spille i rødt, hvidt og sort
  • Holdet vil aldrig bære en sponsor på maven, mens der er strenge krav til sponsorer
  • De vil støtte Manchesters ungdom
  • FC United vil hjælpe de lokale ungdomsspillere frem ved at danne en ungdomsafdeling
  • FC United vil uden tvivl skabe splid mellem Manchester Uniteds fans.
    Hvad mener du om idéen?
    Giv din mening på OldTrafford.dks forum.

    Forrige artikel

    Besked til nye Shareholders United medlemmer

    Næste artikel

    Glazer-søstre: Malcolm er en løgner

    ANNONCE