Malcolm Glazer har aldrig haft det bedste forhold til sin familie, siden han begyndte at tjene styrtende med penge, og derfor ligger hans to søstre da heller ikke fingre imellem, når de skal beskrive den nye United-ejer ifølge den australske avis Herlad Sun.
Marcia Shapiro på 79 og hendes fire år ældre søster Jeanette Goldstein giver således ikke meget for deres bror og hans families kærlighedserklæringer til Manchester United. Det handler kun om resultatet på bundlinjen og om, hvor mange penge Glazer kan få skrabet sammen i Manchester United, antyder Shapiro.
“Sir Alex Ferguson skal gøre tingene efter Malcilms hoved, ellers er han ikke længere manager. I familien har vi altid set hans motto for værende “Gør det på Malcolms måde eller du får overhovedet ikke mulighed for at gøre det.” Jeg har hørt manageren har temperament, men han aldrig få mere temperament end Malcolm. Hvordan tror du ellers, han er kommet til, hvor han er i dag?,” siger Mrs. Shaprio.
Søster Goldstein ligger til, at Malcolm Glazer er en løgner. Den amerikanske rigmand har altid pralet af, at han selv måtte bygge det hele op fra bunden, da hans far afgik ved døden i Glazers ungdomstid, og at han kun efterlod sig omkring $400 i alt. Det er dog langt fra sandheden, fortæller den ældste søster.
“$400 dollar? Det er jo ingenting. Det holder ikke, far efterlod os et af de bedste huse overhovedet i Rochester, New York. Vi havde en pige i huset på fuld tid, et piano og en Cadillac. Mener han virkelig det ikke er noget?,” siger en forundret Goldstein.