Fellaini er træt af rygter

Evertons Marouane Fellaini er blevet kraftigt rygtet til Manchester United lige siden David Moyes tog over, og det irriterer ham efterhånden.

– Min fremtid er i Everton. Så simpelt er det.

Så kontant lyder udmeldingen fra den belgiske landsholdsspiller, der har måttet høre på mange historier, der sender ham til Old Trafford med sin afgående Everton-træner. Historier, der ikke har noget på sige, ifølge ham selv.

– Han (David Moyes, red.) fik et godt tilbud, og jeg kan godt forstå, at han tog imod det. Men han har aldrig fortalt mig, at han har planer om at tage mig med ham til United. Rygter er en del af fodbold, men jeg tager dem med et gran salt, siger Marouane Fellaini under landsholdssamling.

Rygterne vil formentlig ikke aftage i styrke af den grund, men midtbanedynamoen står klar i mælet om, hvor han er i de spekulationer.

– Jeg savner at spille Champions League-fodbold, men vi fortjente at komme med i år. Vi var uheldige med, at Tottenham også havde en god sæson. Men det er helt klart, hvor jeg er. Resten er bare sladder.

 

Forrige artikel

Galatasaray melder sig ind i Nani-jagt

Næste artikel

City snupper træner fra United

ANNONCE