Ferdinand har stor tiltro til holdet

I en mere eller mindre søvndyssende affære lykkedes det Manchester United at spille fint op med Bayern München, der var værter for træningsturneringen…

I en mere eller mindre søvndyssende affære lykkedes det Manchester United at spille fint op med Bayern München, der var værter for træningsturneringen Audi Cup. Finalen blev i sidste ende tabt i straffesparkskonkurrence, men det får ikke “de røde djævles” stærke midterforsvarer til at tvivle på holdets evner op mod sæsonstarten mod Birmingham på Old Trafford den 16. august.

“Jeg synes, vi viste glimt af forbedring. Jeg tror, asienturen har været en god træning for os, fysisk, og i dag og i går blev vi mødt af modstandere, der var en klasse bedre,” siger han til ESPN.

“Fysisk er vi på vej mod at være der, hvor vi gerne vil være, når sæsonen starter.”

Nu ser Ferdinand frem til en lille pause, før det hårde arbejde frem mod Community Shield mod Chelsea den 9. august løber af stablen.

“Jeg tror, asienturen var en var en hård tur for os, fysisk. Vi var meget trætte efter den. Nu får vi et par dages fri, og så vender vi tilbage til træning og det hårde arbejde. Men vi er på rette vej.”

Rio Ferdinand skal til at spille sin ottende sæson i Manchester Uniteds røde trøje, og han har set mange ændringer i løbet af årene. Også op til sæsonen 2009/2010 må det siges, at mærkbare ændringer er sket. Cristiano Ronaldo er skiftet til Real Madrid, ligesom Carlos Tévez har taget turen fra den røde del af Manchester til den lyseblå udgave. Men 30-årige Ferdinand er ikke i tvivl om, at holdet vil være stærkere end nogensinde næste sæson, også selv om spillesystemet muligvis ændrer sig som et resultat af udskiftningerne:

“Det tror jeg er uundgåeligt. Når du mister en spiller, så spiller dit hold anderledes, lige meget hvem du mister. Vi har mistet to rigtig gode spillere i Cristiano og Carlos, men Manchester United er en klub, der kommer videre og forbliver succesfulde.”

“Det har vi gjort de senere år, da vi mistede spillere som David Beckham, Roy Keane, Ruud van Nistelrooy og Verón – og andre af den slags. Folk troede, vi ville gå ned, men det skete ikke.”

Som et forsøg på at erstatte Cristiano Ronaldo har Sir Alex Ferguson hentet den stærke ecuadorianske fløj Antonio Valencia i Wigan. Og Ferdinand mener, at bossen har handlet klogt i den situation:

“Jeg tror, han vil klare sig rigtigt godt i denne sæson. Antonio ligner, at han bliver et godt køb for os,” siger han.

Næste mulighed for Rio og co. til at teste formen af bliver mod Valencia på Old Trafford onsdag den 5. august.

Forrige artikel

Real Madrid er det nye Sunderland

Næste artikel

Gruppetur 2009: United - Everton

ANNONCE