Rio Ferdinand blev skiftet af banen i Manchester Uniteds seneste kamp mod Fulham. Det var frygtet at englænderen endnu en gang havde fået problemer med ryggen, men han burde altså ikke være i fare til næste kamp mod Blackburn.
“Rio er okay, han følte sig bare lidt stiv. Vi ved hvordan det skal håndteres. Vi opfangede det lige med det samme, og satte Chris Smalling på banen. Han er klar,” udtalte Ferguson.
Nani er stadigvæk for langt fra kampformen til at være aktuel til opgøret på Ewood Park. Dermed lader det til, at truppen er uændret til næste kamp.
“Det bliver den samme trup som i mandags – uden nogle ændringer. Vi regner med, at Nani træner i morgen, men kampen kommer for tidligt for ham.”
Kampen spilles på mandag kl. 21.00.