Ferdinand vil vinde mere

Rio Ferdinand er ikke tilfreds med ‘kun’ at have seks Premier League-titler. Den erfarne englænder vil vinde endnu flere trofæer.

12 år, seks Premier League-titler, to Liga Cups og én Champions League-triumf er facit for Rio Ferdinands karriere på Old Trafford. En statistik, der indgyder respekt hos de fleste, men det er ikke nok.

Ferdinand vil nemlig vinde endnu flere pokaler, og han kan aldrig få trofæer nok til samlingen.

– Jeg er ikke tilfreds med, hvad jeg har vundet. Ikke når jeg kan kigge rundt på folk i omklædningsrummet og ved, de har vundet mere end mig, siger han til Sky Sports.

– Du sigter altid mod folk over dig. Det er hvad, hvad jeg gjorde den dag, jeg gik gennem døren. Jeg kiggede omkring og så folk med tre, fire, fem titler og tænkte ‘Det vil jeg have.’ Man sætter sig mål hele tiden. Jeg kommer aldrig til at sidde i omklædningsrummet og tænke ‘Jeg er tilfreds med, hvad jeg har gjort.’

De erfarne hjælper Moyes

34-årige Ferdinand er ikke den eneste i klubben, der har vundet lidt af hvert. Netop det, at flere spillere har masser af titler under bæltet, bliver en fordel for David Moyes, mener Ferdinand.

– Den nye manager vil sætte sig eget aftryk på holdet. Det forventer man som spillere. Det er vi åbne overfor. Men forhåbentlig vil det faktum, at han har spillere, som ved, hvordan jobbet skal gøres, give ham lidt tid, siger han. 

– Hvad angår at gå ud en lørdag og vinde kampe, så har mange af os gjort det i årevis. Det er derfor, vi har været her så længe og vundet så meget.

Forrige artikel

Juve: Marchisio ikke til salg

Næste artikel

Video: Derfor er Chicharito så skarp

ANNONCE