Fergie afskriver Wazza

Wayne Rooney bliver med sikkerhed ikke klar til braget på Anfield. Sådan lyder meldingen fra Sir Alex Ferguson.

Medierne har i de seneste dage været fulde af spekulationer omkring Wayne Rooney, som var forventet klar af sin skade til søndagens imødesete arvefjendeopgør mod Liverpool på Anfield.

Men United må sætte deres lid til de øvrige offensive kræfter, for den engelske landsholdsspiller har stadig brug for lidt genoptræning.

– Alle som spillede i onsdags er klar. Jeg har læst aviserne spekulere i Wayne Rooney skulle blive klar, men det bliver ikke tilfældet. Han er dog ikke langtfra, så han kan være i spil til næste weekend. Han arbejder stenhårdt på træningsbanen, men han kører ikke fuldt ud ssammen med holdkammeraterne. Han er kun delvis med i den spillemæssige del af træningen, siger manageren til manutd.

Ashley Young er en anden aktør, som ikke har været i aktion siden hjemmekampen mod Fulham, og United-fansene må vente endnu længere på et gensyn med venstrekantspilleren.

– Young kæmper med en bruskskade, jeg skyder på det kommer til at tage to-tre uger mere at få ham i gang. Han kan sagtens både træne og spille, men vi har intet hastværk. Vi har om nogen erfaringer med, at spillerne går i stykker ved at komme tilbage for hurtigt, siger Ferguson.

Samtidig slår Ferguson, at Darren Fletcher næppe kommer til at indgå i truppen, som skal sikre Uniteds første sejr på Anfield siden december 2007.

Forrige artikel

Optakt: Liverpool - Manchester United

Næste artikel

Kan United slå Liverpool?

ANNONCE