Liverpool kan godt skyde en hvid pil efter en dialog med Manchester United forud for opgøret på Old Trafford den 11. februar, hvor Luis Suarez kan få comeback efter sin karantæne.
The Guardian skrev ellers i går, at Liverpool havde taget kontakt til Uniteds bestyrelse med henblik på en ”fredsmægling” mellem de to ærkerivaler ovenpå den bitre racismeaffære mellem Suarez og Patrice Evra.
Men United er modsat avisens påstand ikke blevet kontaktet af Liverpool.
”Jeg kan ikke se, hvorfor der er brug for det (et møde, red.). Det er pænt af dem at gøre det gennem pressen. Man skulle tro, at de ville komme til Manchester United først. Jeg kan ikke se, hvad det skulle gøre godt for, men jeg har intet at sige om det,” siger Ferguson ifølge BBC.co.uk.
Liverpool har på trods af FA’s dom hele tiden bakket Suarez op, ligesom de har hævdet, at Evra før har beskyldt andre for at være racister uden beviser.
Det til trods for, at United-anføreren mere end én gang er blevet renset for sådanne beskyldninger.