Fergie frustreret over endnu en 0-0-kamp

Selvom United er ubesejret i de seneste 11 kampe, har præstationerne på banen været skuffende og det samme har pointhøsten. Men selvom Sir Alex Ferguson…

Selvom United er ubesejret i de seneste 11 kampe, har præstationerne på banen været skuffende og det samme har pointhøsten. Men selvom Sir Alex Ferguson troede, at der var masser af mål i United støvlerne, endte det hele i 0-0, og Ferguson var klart skuffet.

”Jeg følte, at vi havde nogle mål i os, og det er frustrerende ikke at kunne score dem. Det er ikke et dårligt resultat på udebane, og de spillede godt og fik et par chancer på grund af koncentrationssvigt i forsvaret, hvilket jeg ikke er så glad for,” sagde Fergie ifølge Sky Sports.

Uniteds største chance faldt til indskiftede Cristiano Ronaldo, men den unge portugiser kunne ikke holde hovedet koldt og sende bolden i det ellers tomme mål. Men det var mest i den anden ende, at det foregik, og manden mellem stængerne, Roy Carroll, var ganske tilfreds efter kampen.

”Det er mere ét point vundet, end to point tabt. Vi er skuffede over, at vi ikke fik alle tre point, men vi fik da ét. Vi gjorde det godt, og jeg havde kun et par redninger der skulle laves, sagde Carroll til ITV efter kampen.

Forrige artikel

Rio står til straf

Næste artikel

Dansk protest imod Glazer

ANNONCE