Fergie har ikke travlt med Scholes

Manchester United har ikke travlt med at få 37-årige Paul Scholes til at skrive under på en ny kontrakt. Således afslører Sir Alex Ferguson, at han først…

Manchester United har ikke travlt med at få 37-årige Paul Scholes til at skrive under på en ny kontrakt.

Således afslører Sir Alex Ferguson, at han først vil bringe emnet på banen, når sæsonen er færdig.

”Jeg spørger ham ikke før efter sæsonen. Jeg vil ikke have, at han skal gå rundt med det i baghovedet. Han er lykkelig over at være tilbage på banen i stedet for at træne ungdomsspillerne,” siger Ferguson ifølge Clubcall.com.

”Han er i bedre form nu ift. sidste sæson, hvilket nok hænger sammen med, at han spekulerede for meget over sin beslutning om at trække sig tilbage,” fortsætter den 70-årige skotte.

Manchester United har blot tabt fire point i alle de Premier League-kampe, Scholes har deltaget i i år.

Forrige artikel

Nani: Vi kan stadig blive mestre

Næste artikel

Agent: Bliv i Ajax, Eriksen

ANNONCE