Fergie: Heldet manglede

Og det kan også kun betegnes som velbegrundet, al den stund at tre af Blackburns fire kasser kom efter store fejl i United-forsvaret. Ved første scoring…

Og det kan også kun betegnes som velbegrundet, al den stund at tre af Blackburns fire kasser kom efter store fejl i United-forsvaret.

Ved første scoring fik United ikke sparket væk men lod i stedet Blackburn få trillet bolden ind over stregen. Scoring nummer to blev iscenesat af et gigantisk kommunikationskiks mellem van der Sar og Ferdinand, før Wes Brown begik et hovedløst straffespark der førte til det tredje.

United var indtil Blackburns hattrick af scoringer kort før pausen ellers i god kontrol, og lige netop det var da også, hvad Sir Alex Ferguson valgte at fokusere på i det obligatoriske interview efter sidste fløjt fra dommer Phil Dowd.

“Jeg må sige, at vores indsats var storartet. Vi fik bestemt ikke som vi fortjente, men sådan er det når man laver så store fejl i forsvaret. Det koster altså, og selv om vi dominerede første halvleg gik vi ind med 1-3. Det uden at Blackburn egentlig havde spillet deres chance, men derimod bare koncentreret sig om overlevelse.”

“Engang imellem er skæbnen bare imod dig i de her kampe. Tag bare mål nummer to. Det er jo helt ufatteligt at der kan gå mål ind der, og når man lægger til at straffesparket var hårdt dømt, så er meget langt op igen,” udtalte Ferguson.

Manageren ville ikke kommentere på Rio Ferdinands røde kort, der formentlig koster en kamps karantæne og måske et brækket ben til Robbie Savage, men Sir Alex holdt sig ikke tilbage fra at stille spørgsmålstegn ved mange andre af dommer Dowds dispositioner.

Forrige artikel

Van Nistelrooy på bænken

Næste artikel

Fergie: Blackburn spillede svinsk

ANNONCE