Fergie: Ikke let at købe en verdensstjerne

Hvis man håbede, at de 80 mio. pund, som Cristyiano Ronaldo-salget spyttede i klubkassen skulle bruges på nye verdensstjerne, så blev man sidste sommer…

Hvis man håbede, at de 80 mio. pund, som Cristyiano Ronaldo-salget spyttede i klubkassen skulle bruges på nye verdensstjerne, så blev man sidste sommer slemt skuffet.

Heller ikke i den kommende transferperiode har Manchester United kig på spillets største esser. Det er en helt anden type af spillere, som Sir Alex Ferguson føler, at holdet skal forstærkes med.

“At vi hentede Nani og Anderson for et par år siden, og før dem Ronaldo og Rooney, er et udtryk for, at vi ønsker at genopbygge holdet med unge spillere. Jeg ved godt, at alle snakker om at de vil se verdensstjerner, men de er svære at få fat på. Det er ikke så let som folk tror, så derfor må vi hele tiden vurdere hvad der så skal til for at holde klubben på toppen,” siger Ferguson til Inside United.

United har allerede hentet 20-årige Chris Smalling og 21-årige Javier Hernandez ind forud for næste sæson, og meldingerne fra Old Trafford går på, at der kan forventes flere køb i samme kategori.

Forrige artikel

Hargreaves fik comeback i sejr

Næste artikel

Ferguson tror på Wigans chance

ANNONCE