Fergie: Jones kan blive en af de største

Phil Jones kan blive en af de største spillere gennem tiderne i United, det mener i hvert fald Sir Alex Ferguson.

21-årige Phil Jones vandt i går sin første medalje som United-spiller, da mesterskabet kom i hus. Men Sir Alex Ferguson er sikker på, at der er endnu større ting i vente for Jones, som han mener kan blive en af de største.

– Som han ser ud, så vil han kunne blive en af vores bedre spillere nogensinde. Jeg tror, at Jones er af de bedste spillere vi har haft, og det er uanset hvor vi bruger ham så er han god. Han er kun 21 år, og vil blive en fænomenal spiller. Jeg tror han kan spille overalt på banen. Han har en kæmpe indflydelse, og har et godt instinkt og læser spillet godt. Han har et helt specielt drive over ham, lyder roserne fra Ferguson.

Jones har i denne sæson spillet både på midtbanen, i det centrale forsvar og som højreback, og har gjort det glimrende på alle positioner. Han var blandt andet stærkt spillende på Bernabeu, hvor han stærkt dæmmede op for Cristiano Ronaldo.

Også roser til Rafael og de Gea

Der var også rosende ord fra chefen til Rafael da Silva og David de Gea efter sejren i går. Fergie er glad for at have en så stærk og talentfuld gruppe unge spillere til rådighed.

– Rafa er utrolig. Han spiller med større selvsikkerhed og modenhed nu, og har udviklet sig godt i løbet af sæsonen. David de Gea har også udviklet sig helt forrygende. Jeg mener vi har en god gruppe unge gutter, som vi forventer udvikler sig yderligere. Det er ikke for meget at forlange, at bede spillerne udvikle sig, siger Ferguson.

Foruden Phil Jones, var det også David de Geas første mesterskab med United der kom i hus i går.

Forrige artikel

Platini hylder Giggs

Næste artikel

Video: Se spillerne fejre mesterskabet

ANNONCE