Udover Ruud van Nistelrooys fantastiske præstation var der ikke meget, at glæde sig over for Fergie og udover Rio Ferdinands forventede comeback efter langvarig “dopingkarantæne”, er der lagt i kakkelovnen til store ændringer på Manchester Uniteds hold.
Faktisk var Ruud, Ronaldo og nyindkøbet Heinze de eneste som Ferguson mente spillede op til vanlig standard i kampen, hvor United kom bagud 2-0 blandt andet på grund af et fælt drop fra Manchester Uniteds amerikanske keeper, Tim Howard.
”Jeg mener ikke at man kan se igennem fingre med det der skete i første halvleg, for hvis jeg gjorde det, ville jeg ikke gøre mit arbejde ordentligt.”, sagde Ferguson til scotsman.com.
Manchester United har mildest talt fået en miserabel start på sæsonen og 3 point er påkrævet i kampen mod ærkerivalerne fra Liverpool. Men det bliver et hold med selvtillid, som rejser til Old Trafford efter en overbevisende 2-0 sejr hjemme over sidste sæsons Champions League finalister fra Monaco.