Fergie overrasket over QPR-nedtur

Det kommer bag på Sir Alex Ferguson, at QPR endnu ikke har vundet en kamp. Transferpolitikken er skyld i nedturen, lyder det fra skotten.

Sølle fire point i 12 kampe og ingen sejrer betød, at QPR i dag har sagde farvel og tak til manager Mark Hughes. Og nedturen kommer bag på Sir Alex Ferguson.

Alligevel har den 70-årige United-manager et bud på, hvorfor det er gået så galt for den nyrige London-klub.

– Hvis man analyserer tingene nærmere, vil man nok lære, at det ikke er nemt at skifte et helt hold og købe 11 nye spillere ind i sommerpausen som Premier League-hold, siger Ferguson ifølge London24.co.uk og fortsætter.

– Men jeg er overrasket over, at de kun har fået fire point.

Derfor undrer det ikke Ferguson, at aviserne har haft travlt med at skrive om QPR i denne sæson.

– Jeg havde ikke forventet, at de ville komme stormende ud af starthullerne og ligge øverst i tabellen, slet ikke med 11 nye spillere. Men de har kun skrabet fire point sammen, og det skaber selvfølgelig overskrifter, forklarer skotten.

United tager mod QPR på Old Trafford i morgen eftermiddag.

Forrige artikel

Rooney klar - Evans tvivlsom

Næste artikel

Dortmund-profil antyder United-drøm

ANNONCE