Fergie overvejer situationen med Foster

24-årige Ben Foster var før sæsonstart udtænkt til at skulle kæmpe med Edwin van der Sar om pladsen som førstemålmand for United, hvilket en knæskade dog…

24-årige Ben Foster var før sæsonstart udtænkt til at skulle kæmpe med Edwin van der Sar om pladsen som førstemålmand for United, hvilket en knæskade dog fik sat en stopper for.

Således er han først lige blevet denne kvit. I søndags fik den 1,88 meter høje englænder endelig sin debut for Manchester Uniteds førstehold, da de på udebane slog Derby County med 0-1. Her diskede han op med flere flotte redninger, hvor en af dem ledte tankerne hen på Gordon Banks fantomredning for England mod Brasilien under VM i 1970.

Sir Alex Ferguson var da også ude og rose den tidligere Watford-lejesvend for sin indsats dagen derpå, hvor han dog samtidig indrømmede, at planen indtil da havde været at leje ham ud for resten af sæsonen. Nu slår den 66-årige skotte imidlertid fast, at Foster meget vel kan blive hos de engelske mestre sæsonen ud, da det normale førstevalg, van der Sar, i øjeblikket kæmper med en skade:

”Grunden til, at Ben var henvist til bænken i går var, at han ikke er registreret til at spille Champions League. Derfor var Tomasz igen på mål, så han er klar til Roma-kampen. Derudover kunne han måske have følt sig overset, hvis Ben igen havde startet inde.”

”Men vi bliver nødt til at genoverveje, om Ben skal lånes ud eller ej. Nu er Edwin løbet ind i denne type skade to eller tre gange i sæsonen, så vi kan risikere kun at have en målmand til rådighed. Men jeg vil sætte mig ned med ham en af de kommende dage, hvor vi finder ud af det.”

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Liverpool

Næste artikel

UEFA straffer Lyon

ANNONCE