Fergie revser Sunderland-fans

Steve Bruce stod over for en umulig opgave i Sunderland på grund af klubbens fans. Sådan lyder det hårde angreb nu fra Sir Alex Ferguson. Han mener, at…

Steve Bruce stod over for en umulig opgave i Sunderland på grund af klubbens fans. Sådan lyder det hårde angreb nu fra Sir Alex Ferguson.

Han mener, at The Black Cats fans fra starten var skeptiske over for Bruce, fordi han stammer fra Tyneside.

”Fans har ingen tålmodighed længere. Bare se hvad der skete med Steve Bruce i den nordøstlige del, hvor det bestemt ikke hjalp ham, at han er geordie (folk fra Newcastle-området, red.). I den del af verden er de meget passionerede og dedikerede til deres hold,” siger Ferguson ifølge The Sunderland Echo.

Den 69-årige skotte peger på, at den tidligere United-anfører på mange måder revolutionerede Sunderland.

”Det tror jeg, Brucie har lidt under. Men sådan er fodboldfans i dag – de har ingen tålmodighed. Han genopbyggede et helt hold, og det kræver tålmodighed – også fra Bruce selv. Og jeg tror, at han selv var klar over, at han blev nødt til at vente,” fortsætter Ferguson.

Steve Bruce, der hentede omkring ti nye spillere til klubben i sommer, efterlader Sunderland på en 16. plads, blot to point fra stregen.

Forrige artikel

Fergie: Skader er en forbandelse

Næste artikel

Young vil banke vennerne

ANNONCE