Efter at Wayne Rooney først havde startet ude, og sidenhen blevet skadet i Manchester Uniteds seneste kamp, er medierne nærmest gået amok med rygter og spekulationer omkring hans skadeomfang og omkring hans fremtid.
På dagens pressemøde slog Untieds skotske manager imidlertid fast, hvordan det forholder sig med angriberens skade.
– Wayne er ude i fire uger. Det er ikke noget farligt ved selve flængen. Den er skidt, men den blev behandlet forsigtigt og meget hurtigt. Vi regner ikke med, at der kommer nogle problemer med den. Jeg tror han er tilbage om fire uger, udtalte Ferguson.
Midterforsvaret stadig hårdt ramt
Manchester Uniteds midterforsvar er stadig hårdt ramt af skader, men i det mindste er Jonny Evans klar igen.
– Centerforsvaret er vores største bekymring i øjeblikket. Jonny Evans spillede i onsdags (for U21-holdet, red), og kom fint igennem kampen. Han er vores bedste mulighed lige nu. Phil Jones har trænet lidt, men er ikke klar endnu. Rio er desværre i samme båd.
– I det mindste har vi én centerforsvarer mere klar, hvilket er en forbedring. Så kan vi tillade os, at rykke Carrick (Michael Carrick, red) op på midtbanen igen, udtalte skotten.
Ashley Young skadet
Kantspilleren Ashley Young fik et slag i “de røde djævles” seneste kamp mod Fulham, og han er altså nu ude med en skade. Dette var også grunden til, at kantspilleren ikke blev udtaget til den engelske landshold i går.
– Det er bedst, hvis alle ved at Ashley Young er skadet. Han blev skadet i sidste weekend. Det er ikke seriøst.
Manchester Uniteds næste kamp er på søndag mod Southampton.