Fergie: Ruud er meget tvivlsom

For få dage siden kunne vi berette om Ruud van Nistelrooys knæskade, som blev opdaget, da han meldte sig til den hollandske landsholdslejr forud for…

For få dage siden kunne vi berette om Ruud van Nistelrooys knæskade, som blev opdaget, da han meldte sig til den hollandske landsholdslejr forud for onsdagens venskabskamp imod Frankrig.

Rygtet om hans knæskade blev dog hurtigt aflivet af det hollandske fodboldforbund, og dermed kunne vi igen håbe på, at Nistelrooy ville blive klar.

Men her til formiddag smed Ferguson så bomben:

“Ruud er yderst tvivlsom.
Det ser ret sort ud for ham på nuværende tidspunkt. Alt hvad vi kan gøre er at håbe det går over indenfor de næste 24 timer.
Det vil være et bittert nederlag for os, hvis han må misse kampen, da han er manden, som kan vinde kampen for os.
Vi har dog mange spillere, som kan erstatte ham,” udtaler en optimistisk Ferguson, som desværre må indse, at United også må undvære Louis Saha(Må ikke spille i FA Cup) og sandynsligvis Diego Forlan, som først vender hjem fra Uruguay i aften.

Forlan er dog med i den udtagne trup.
OldTrafford.dk kommer med optakt til kampen senere idag.

Forrige artikel

Sir Alex Ferguson fortsætter alligevel...

Næste artikel

United kigger på van der Vaart

ANNONCE