Fergie sår tvivl om Rio-comeback

Bedst som Rio Ferdinand er kommet ind i landsholdvarmen igen, kommer Sir Alex Ferguson med udtalelser, der kunne så tvivl forsvarsspillerens landsholdscomeback.

De fleste havde nok afskrevet Rio Ferdinands fremtid på det engelske landshold. Han har ikke spillet for sit land under Roy Hodgsons regeringstid, og selvsamme Hodgson har udtalt, at han er ‘kommet videre’ i forhold til Ferdinand.

Derfor var udtagelsen af den 34-årige englænder en overraskelse for mange. Ikke mindst for Sir Alex.

– Jeg var lige så overrasket som alle andre, da jeg hørte det, sagde skotten på dagens pressemøde ifølge Sky Sports.

– Jeg bliver nødt til at tale med lægen, fordi vi skal forberede Rio Ferdinand på en bestemt måde, og der er særlige behandlinger, han skal gennemgå. Han skal være sikker på, han er ok i forhold til antallet af kampe, han spiller.

Rio melder måske fra

Ferdinand har gennem flere år haft relativt store problemer med den aldrende krop, og især ryggen har været i stykker mange gange. Det er derfor, hans forberedelser har været ret specielle.

– Vi har gjort sådan i to år, og det har fungeret. Vi bliver nødt til at kigge på alle disse ting, før Rio beslutter sig (om han støder til truppen), siger Ferguson.

Selvom det ville betyde en lang næse af dimensioner til Roy Hodgson, hvis Rio trækker sig, er det øjensynligt ikke noget, Ferguson tager sig af. Man holder fast i de vaner, som fungerer.

– Procedurerne har været de samme hele sæsonen, og det har givet ham et fantastisk præstationsnveau, når han spiller for os. Vi bliver nødt til at tage det i betragtning, og Rio tager det i betragtning. Og så må vi se, hvad udfaldet bliver.

Forrige artikel

Fergie forundret over fyring

Næste artikel

Lindegaard på vej til London?

ANNONCE