Pointene var tilfredsstillende onsdag aften for Sir Alex Ferguson. Udover det var der ikke meget positivt at få ud af skotten, da han efter sejren over Southampton skulle kommentere på kampens udfald.
– Sejren er det eneste, vi tager med herfra, siger han ifølge Sky Sports.
– I anden halvleg spillede Southampton vel nok det bedste, noget hold overhovedet har spillet her på Old Trafford i den her sæson. Jeg synes, de var rigtig, rigtig gode, siger han.
Positive momenter
Selvom Southampton får de fleste rosende ord fra Sir Alex Ferguson, så kunne manageren da også se nogle lyspunkter i Manchester Uniteds spil i løbet af aftenen.
– I en halv times tid var absolut fantastiske – vi kunne have lavet fem mål. Vi ramte stolpen to gange, Robin missede en chance, Danny Welbeck missede en chance, vi var virkelig fremragende, lyder det fra chefen.
– Men i anden halvleg, da banen begyndte at tørre ud, blev det virkelig svært for os, og jeg er bare glad for, at vi vandt kampen, siger Sir Alex Ferguson.