Med Wayne Rooney på vej til at følge Cristiano Ronaldo ud af døren på Old Trafford, synes United at være bombet tilbage til fortiden.
United vil, medmindre Rooney sensationelt ombestemmer sig, pludselig stå uden en talisman. Uden en virkelig verdensstjerne som kan pryde reklamekampagner og sælge merchandise i Asien.
Men Sir Alex tager situationen med ophøjet ro. Han ved, at der findes kvalitetsspillere ude på fodboldens kødmarked, som vil give deres højre arm for at komme en tur til Sir Matt Busby Way.
“Når vi ser mod fremtiden, så er der masser, der taler i Manchester Uniteds favør. Vores historie og den respekt, der står om os. Hvis I bare vidste, hvor mange agenter, der hver uge ringer og fortæller, at den og den spiller er interesseret i at skifte til United.”
“Vi snakker altså ikke kun om ukendte discountspillere her. Vi snakker stort set om spillere fra alle klubber verden. I ville blive overraskede. De vil hertil, fordi der stadig er enorm respekt omkring United,” siger Ferguson ifølge manutd.com.
United-manageren gentager dog samtidig sit standpunkt om, at sommerpausen ikke var det rette til at gå shopamok.