Fergie: Van Gaals udrensning det rigtige

Sir Alex Ferguson støtter Louis van Gaals i hollænderens totale rekonstruktion af Manchester United.

Det har ikke skortet på radikale ændringer siden Louis van Gaal tiltrådte som United-manager. Carringtons faciliteter har på van Gaals foranledning fået et ansigtsløft, og det samme har spillertruppen.

I sin sidste tid i klubben var Sir Alex Ferguson ikke meget for at luge voldsomt ud i spillertruppen, men nu erkender selv managerlegenden, at van Gaals oprydning er tiltrængt.

– Louis van Gaal har lavet en masse ændringer, og set i bagklogskabens lys, gør han nok det rigtige ved at luge ud i truppen og bygge sit eget hold. Han har kvaliteten og erfaringen til at stå i spidsen for sådan en udrensning, og han er gået fantastisk flot til opgaven, er Ferguson citeret for at sige i The Telegraph.

United er efter en blandet start på sæsonen nummer fire i Premier League.

Forrige artikel

Falcao: Skaden har påvirket mig

Næste artikel

15 United-spillere med deres landshold

ANNONCE