Fergie: Vi er ikke desperate

Manchester United er ellers løbet ind i nogle problemer med bredden i offensiven, da både Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney går glip af de første kampe i…

Manchester United er ellers løbet ind i nogle problemer med bredden i offensiven, da både Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney går glip af de første kampe i sæsonen, mens Louis Saha meldes på vej til Sunderland.

Flere angribere er da også blevet meldt på vej til Old Trafford i løbet af sommeren, heriblandt Klaas-Jan Huntelaar, Luis Fabiano og Dimitar Berbatov. Totteham Hotspurs har dog indtil nu hårdnakket nægtet at sælge sidstnævnte, hvorfor Sir Alex Ferguson nu maner til besindighed, hvad angår nyerhvervelser:

”Det er meget muligt, at vi starter 2008/09-sæsonen med den samme trup som sidste år – og det gik jo ikke så dårligt. Vi har således ikke købt nogle topspillere, som alle ellers havde forventet.”

Den 66-årige skotte indrømmede ellers tidligere, at Berbatov var et varmt emne, og at der forelå forhandlinger med Tottenham. Derfor vil han heller ikke lukke døren helt for eventuelle nye spillere:

”Vi kigger stadig på markedet, men det er ikke nemt, og vi er i særdeleshed ikke desperate.”

Forrige artikel

Evra afviser Stamford Bridge-anklager

Næste artikel

Opstillingen mod Juventus

ANNONCE