Ryan Giggs er efterhånden blevet 38 år, men United-legenden er ikke klar til at lægge støvlerne på hylden efter sæsonen.
Han tager gerne en tørn mere i den røde trøje, og Fergie er klar til at efterkomme veteranens ønske om en kontrakt for 2012/13-sæsonen.
“Ryan kan sagtens spille et år mere. Der er ingen tegn på, at hans energi, styrke eller hurtighed er på tilbagegang. Han er på samme niveau som for to eller tre år siden, hvilket i sig selv er imponerende. Det hele kommer an på, hvad Ryan tænker om sin fremtid,” siger Ferguson.
Ifølge dagens engelske aviser har Gíggs nok af valgmuligheder, eftersom det walisiske fodboldforbund også vil have ham som ny landstræner.