Wayne Rooney brændte et straffespark med 17 minutter resterende af mandagens kamp mod Arsenal, men alligevel skulle Ji-Sung Parks hovedstødsmål i første halvleg vise sig at være afgørende.
Og det var Sir Alex Ferguson ikke ked af.
“Ji er i fantastisk form,” sagde Ferguson efter kampen ifølge TeamTalk.
“Desværre mister vi ham i syv kampe efter den 26. december. Det er skuffende,” forklarede manageren, der er tvunget til at sende sin koreanske helt til Asia Cup i Qatar.
Men skotten indrømmer, at der var nerver på, da Wayne Rooney sparkede et straffespark over mål.
“Jeg har aldrig set ham skyde den over overliggeren før.”
Til gengæld var han ganske tilfreds kampens forløb, selv om den kunne se en smule skuffende ud for de mange seere og tilskuere.
“Vi var nødt til at spille godt i dag, men det gjorde vi også. Første halvleg var virkelig god, og vi skulle have gjort det bedre på kontra-angrebene i anden halvdel,” siger Sir Alex Ferguson.
“Men vores fire bagerste gjorde det rigtig godt. De er virkelig ved at finde deres form nu.”
Kampen mod Arsenal er dog ikke den eneste hurdle på vejen mod en succesfuld december i Premier League. Allerede om få dage ser det igen svært ud.
“Vi har en svær kamp mod Chelsea på søndag, men det er også en meget vigtig kamp,” siger Ferguson, der understreger, at meget kommer til at afhænge af forsvaret.
“Hvis de (forsvaret, red.) fastholder deres høje niveau, så har vi en god chance.”