Fergie: Welbeck vender tilbage

Danny Welbeck blev forud for sæsonen lejet ud til Sunderland, da der ikke var udsigt til meget spilletid for det 19-årige stjernefrø. Siden da har…

Danny Welbeck blev forud for sæsonen lejet ud til Sunderland, da der ikke var udsigt til meget spilletid for det 19-årige stjernefrø. Siden da har angriberen fået sit gennembrud i Premier League med scoringer mod blandt andre Chelsea.

Dette har fået Sunderland-manager Steve Bruce til at lufte tanken om, at den nuværende lejeaftale kan blive erstattet af en permanent en af slagsen, mens hovedpersonen selv har luftet muligheden for forlade United.

Men Welbeck skal ingen steder. Så kontant er udmeldingen fra Alex Ferguson, der ser et stort potentiale i U21-landsholdsspilleren.

”Han (Welbeck, red.) gør det fantastisk, og han kommer tilbage, når hans lejekontrakt udløber. Han er et kæmpe talent, men problemet med Danny var, at han ikke spillede nok fodbold,” siger Ferguson ifølge Teamttalk.com.

Danny Welbeck fik sin debut for Manchester United som 17-årig mod Stoke, hvor han samtidig blev noteret for en scoring.

Forrige artikel

Ferguson vil have førstepladsen

Næste artikel

Ronaldo var for grådig

ANNONCE