Manchester United har efter de fire første runder i Premier League allerede sat fire point af til Chelsea i toppen af tabellen.
Et faktum, der især skal findes i, at United i de sidste to runder har smidt en sikker sejr over styr i slutminutterne mod henholdsvis Fulham Og Everton.
Derfor håber Sir Alex Ferguson da også, at de engelske vicemestre har lært af de forgangne kampe, når de i eftermiddag tager mod ærkerivalerne fra Liverpool.
”At miste to point i tillægstiden en enkelt gang, er uheldigt. Men at det er sket to gange så tidligt i sæsonen, er noget sjusk, og det må stoppes,” siger Ferguson ifølge BBC.com.
Manchester United kan med en sejr mod Liverpool lægge sig op på siden af Arsenal på andenpladsen med 11 point.