Wayne Rooney plejer at være garant for en god håndfuld æsker på dette tidspunkt af sæsonen, men angriberen må sande, at hans tre sæsonscoringer blegner en smule ved siden af hans angrebskollegaer Robin van Persies 12 mål og Javier Hernandez’ 9.
Den 27-årige englænder har haft en frustrerende sæson indtil nu med utallige skader og småskavanker, men Sir Alex Ferguson regner med, at vi snart får den gamle Rooney at se igen.
– Wayne er inde i en farce, som alle angribere oplever indimellem. Han scorer ikke så tit. Han har misset en del kampe grundet skader, og han er typen, der hele tiden skal spille for at holde sig skarp, siger Sir Alex Ferguson til Sky Sports.
Robin van Persies tilgang har betydet, at Wayne Rooney har fået en anderledes mere dybdeliggende rolle i Manchester United, og det mener bossen fungerer udmærket.
– Jeg er glad for, at Rooney har tilpasset sig vores nye stil. Den del af hans spil er jeg meget tilfreds med. Kan han bidrage til holdets succes på den vis, så er det helt fint, men vi så da gerne, at han selv kom på måltavlen noget oftere.
Wayne Rooney får chancen for at udbygge sin målkonto senere i dag, når Manchester United møder Reading ude på Madjeski Stadium.