Det var stort set en ensidig affære på Old Trafford i dag. I første halvleg var de største elementer Browns scoring i det 34. minut og udvisningen af Javier Mascherano i slutningen af halvlegen.
I anden halvleg kørte toget stort set kun den ene vej, og det udnyttede Ronaldo og Nani, som hver stod noteret for en scoring.
Ferguson var yderst tilfreds med holdets præstation og følte, at det satte en streg under, hvordan holdet har modnet sig de seneste måneder.
“Det var en rigtig god opvisning, en modnet præstation,” udtalte Ferguson til Sky Sports.
“Vi har set på et hold, som har modnet sig over de seneste seks måneder, og i dag ramte de så højdepunktet.”
“Vi slog et stærkt Liverpool-hold, som spiller god fodbold.
Ferguson klagede ikke over Mascheranos udvisning, eftersom den kontroversielle hændelse med Chelseas Ashley Cole i onsdags, gjorde dommerne mere opmærksomme på spillernes brok.
“Han havde modtaget en advarsel og blev ved med at tirre dommeren. Vi har talt om brok, og det der var klart brok,” sagde Ferguson.