Ferguson: Ingen bliver lejet ud

Tidligere har det ellers været kotumé i Manchester United, at de unge talenter er blevet lejet ud til mindre klubber for at få spilletid. Senest er…

Tidligere har det ellers været kotumé i Manchester United, at de unge talenter er blevet lejet ud til mindre klubber for at få spilletid. Senest er Frazier Campell og Danny Simpson blevet sendt til henholdsvis Tottenham og Blackburn for resten af sæsonen.

Men det er slut nu. Det udtaler Sir Alex Ferguson i dag ovenpå gårsdagens Liga Cup-kvartfinale, hvor et reservespækket United-mandskab slog Blackburn 5-3:

”Det bedste er, at vi har en bred og stærk trup. Jeg vil ikke lade andre skifte på en lejeaftale, for jeg vil holde sammen på holdet, da jeg får brug for alle mand.”

Det er især udsigten til en hård slutspurt i Premier League, der får skotten til at holde på de unge spillere:

”For dem handler det om at gribe chancen, når de får den, og det er jeg glad for, at de har gjort. Endnu vigtigere er det dog, at det giver mig flere muligheder, når vi nærmer os slutningen på sæsonen.”

”Så vidt jeg ved, har vi otte kampe på 26 dage, og det har jeg bredden i truppen til. Det er en kæmpe bonus.”

Unge talenter som Rafael da Silva, Darren Gibson, Jonny Evans og Danny Welbeck har i år imponeret for Manchester United.

Forrige artikel

BBC: Keane forlader Sunderland

Næste artikel

Evans: Tévez er en fighter

ANNONCE