Sir Alex Ferguson slog på fredagens pressemøde fast, at Anders Lindegaard i øjeblikket ikke er i kampform og derfor må se sig slået af Tomasz Kuszczak om en plads på bænken mod Liverpool.
Således bliver den hollandske målmandslegende Edwin van der Sar klar til kamp, efter at han har måttet sidde to kampe over på grund af en mindre skade og influenza.
Den fjerde målmand i Manchester United, Ben Amos, vil i stedet blive lejet ud, hvilket betyder, at Uniteds målmandspost i resten af denne sæson vil være en kamp mellem Edwin van der Sar, Tomasz Kuszczak og Anders Lindegaard.