Igennem mange sæsoner har United været kendt for et betonforsvar oftest bestående af Vidic og Ferdinand.
Men ikke i år. Her er mestrenes defensiv pludselig i gavehumør, og Uniteds modstandere har nydt godt af gæstfriheden ved at trykke af mod mål 54 gange. Dog er kun 12 af de mange skud fløjet forbi David de Gea.
“Jeg kan ikke neglicere statistikken. Vi lever i en moderne verden, hvor statistikker ikke bare er noget, man kan ryste på skulderen af. Vi er klar over hvad de fortæller,” siger Ferguson.
Kun Bolton, som er løbet ind i flere gevaldige øretæver undervejs i sæsonen, er ringere til at lukke ned for modstandernes skudmuligheder.