I 14 måneder har Gary Neville været plaget af skader. Da Uniteds to”er endelig fik comeback i Champions League-kvartfinalen mod AS Roma på Old Trafford, var der muligvis mange Manchester United-fans, der håbede på at se Neville som fast starter for “De Røde Djævle” igen.
Sådan gik det ikke, og Gary Neville har ikke spillet en kamp siden sin indskiftning i kvartfinalen.
På trods af dette udtalte Manchester Uniteds mangeårige manager, Sir Alex Ferguson, sig lørdag aften til The Daily Mail om blandt andet Gary Nevilles situation, hvor skotten begrundede sit valg om at lade Uniteds anfører side på tribunen, men samtidig også havde gode nyheder med hensyn til Nevilles fremtidige spilletid på Uniteds hold.
“Han (Gary Neville, red.) vil spille næste sæson. Han vil starte sæsonen som højreback. Det er jeg sikker på.”
“Han har gjort det godt i træningen i de seneste par uger, og jeg ville have ladet ham spille, hvis han havde spillet flere kampe, men han har været ude i mere end et år.”
Ferguson lægger heller ikke skjul på sin anderkendelse af erfaring i Manchester Uniteds trup, hvor han sætter pris den erfaring Paul Scholes, Ryan Giggs og Gary Neville bidrager med.
“Deres erfaring vil blive anvendt til stor gavn i de kommende år. De tre (Scholes, Giggs og Neville, red.) giver den ånd og erfaring, som er vigtig. Når deres karriere er ovre, vil andre spillere erstatte dem og videreføre deres erfaring, sagde Sir Alex Ferguson til The Daily Mail.
Disse andre spillere kunne være Ajax” Klaas-Jan Huntelaar eller Tottenhams Dimitar Berbatov, som United flere gange i denne sæson har været kædet sammen med.