Ferguson roser van der Sar

De forsvarende mestre spillede sig lørdag op på førstepladsen i Premier League, da Bolton på Reebok Stadium blev besejret med 4-0. Dimitar Berbatov blev…

De forsvarende mestre spillede sig lørdag op på førstepladsen i Premier League, da Bolton på Reebok Stadium blev besejret med 4-0. Dimitar Berbatov blev efter kampen udråbt til den store helt i medierne grundet sine to scoringer.

Sir Alex Ferguson mener dog først og fremmest, at Edwin van der Sars præstation var med til at sikre United sejren.

”Det var nogle fantastiske redninger, især den sidste,” lød det fra Ferguson, der henviste til forsøgene fra henholdsvis Johan Elmander og Jlloyd Samuel i 1. halvleg.

”Edwin laver disse redninger, fordi han er rolig og fattet nok til ikke at gå i panik, når de (modstanderen, red.) får forsøg som (Johan, red.) Elmanders,” sluttede skotten.

Edwin van der Sar, der har været i United siden 2005, skrev for få uger siden under på en kontraktforlængelse til sommeren 2011.

Forrige artikel

Gordon Brown vil komme fans til undsætning

Næste artikel

Truppen mod Bayern München

ANNONCE