Ferguson spår stor fremtid for Welbeck

Den unge angriber har haft en fantastisk start på sæsonen efter at være vendt tilbage fra låneaftalen med Sunderland i sidste sæson. Ferguson peger på…

Den unge angriber har haft en fantastisk start på sæsonen efter at være vendt tilbage fra låneaftalen med Sunderland i sidste sæson.

Ferguson peger på Welbecks modenhed som årsag til hans nuværende succes, men fortæller også, at man har måtte være tålmodig med fysikken hos englænderen.

”Danny har altid været en kæmpe talent. Vi måtte være tålmodige med hans fysik, da han voksede sig høj meget hurtigt, og derfor blev ranglet og svag. Han fik et par skader i hans knæ udelukkende på grund af hans hurtige vækst, men ser du på ham nu, er han en stor og stærk knægt. Fysisk har han ingen problemer,” siger Ferguson i et interview med manutd.com.

Efter Wayne Rooneys karantæne har mange spået, at Welbeck vil få chancen på det engelske landshold. Cheftræner for England, Fabio Capello, har endvidere bekræftet, at Welbeck starter inde i testkampen mod Spanien i næste måned.

Ifølge Ferguson er der da heller ikke tvivl om, at den 20-årige englænder er klar.

”Jeg tror, han er klar til landsholdet. Det er der ikke nogen tvivl om. Du finder intet større engelsk angrebstalent, og jeg tror, at han kan være sikker på at få sin chance snart.”

”Knægten har en stor tro på sig selv. Han er selvsikker og intelligent. Jeg tror, han er klar, og jeg er ikke i tvivl om, at han vil udnytte sin chance til fulde,” slutter Ferguson.

Forrige artikel

FA går ind i racismesag

Næste artikel

Chicharito: De Gea er utrolig

ANNONCE