Ferguson: Stam var en fejl

I sommeren 2001 røg Jaap Stam dramatisk ud af Old Trafford, da han udgav en bog, hvor han åbent kritiserede Sir Alex Ferguson og beskyldte sin chef for at…

I sommeren 2001 røg Jaap Stam dramatisk ud af Old Trafford, da han udgav en bog, hvor han åbent kritiserede Sir Alex Ferguson og beskyldte sin chef for at have henvendt sig bagom PSV”s ryg, da man hentede Stam i 1998.

Ifølge Ferguson havde den kontroversielle bog dog ikke meget indvirkning på beslutningen om at sælge Stam. Lazios tilbud på næsten 200 millioner kroner for forsvarskæmpen var ganske enkelt for godt til at det kunne afvises.

“Vi solgte Stam på et tidspunkt, hvor han lige var kommet tilbage fra en drilsk akillesseneskade. Da så Lazio kom og smed 16,5 millioner pund på bordet for en 29-årig centerforsvarer, jamen så kunne jeg ikke sige nej. Når man ser, at han i dag fortsat spiller på højeste niveau for Ajax, så var det selvfølgelig for tidligt at slippe ham dengang,” medgav Ferguson tirsdag ved en gallamiddag i Glasgow.

Forrige artikel

"Nevilles afløser" forlænger

Næste artikel

BBC bandlyst for evigt

ANNONCE