Ferguson tilfreds med sejr

Manchester United vandt onsdag aften en spinkel 1-0-sejr over Galatasaray, som skabte en del problemer for “De røde djævle.”

Michael Carrick blev i den grad matchvinder med sit enlige mål, da Manchester United her til aften slog Galatasaray i Champions League.

Med målet efter blot syv minutters spil var Manchester United godt på vej til en storsejr, men den udeblev. I stedet måtte David de Gea flere gange præstere mesterredninger for at holde Uniteds føring, hvilket til slut lykkedes.

– Vi forventede en svær kamp. Galatasaray har en masse erfaring. I første halvleg blev vi ved med at give bolden for meget væk og lod dem lave kontraangreb. Men i anden halvleg var vi mere stabile i bagkæden, de fik ingen chancer, og vi kunne vel have scoret 4-5 mål, sagde Sir Alex Ferguson efter kampen til Sky Sports.

Han var decideret tilfreds med kampen og allermest tilfreds med de tre point, som United naturligvis fik for sejren.

– Men det var en meget åben kamp. En god gammeldags europæisk kamp. De var meget stærke i deres spil, og det må man indse med disse europæiske hold. Det er ikke noget problem, man må bare være tålmodig, og med de chancer vi missede, så levede vi hele tiden på kanten. Men at få tre point her er det vigtigste. Tre point er vigtige, og med Clujs sejr over Braga, så kan det blive en interessant gruppe, spår Ferguson.

Forrige artikel

Spinkel hjemmesejr i CL-åbner

Næste artikel

Sir Alex: Velkommen tilbage, Fletch

ANNONCE