Ferguson vil beholde Gary Neville

Manchester Uniteds tidligere anfører, den aldrende højre back Gary Neville er i løbet af ugen blevet nævnt som tv-stationen Skys foretrukne kandidat til…

Manchester Uniteds tidligere anfører, den aldrende højre back Gary Neville er i løbet af ugen blevet nævnt som tv-stationen Skys foretrukne kandidat til jobbet som fodboldekspert på Sky Sports som fyringen af Andy Gray har gjort ledigt.

Men selvom karrieren synger på sidste vers for den tidligere landsholdsspiller, så har Sir Alex Ferguson ikke tænkt at afgive ham.

“Gary vil altid have en plads i United. Vi vil have at han bliver,” fastslår Ferguson til Sunday Express.

Neville har siden Roy Keanes afsked i United været kendt som en af lederne på holdet og Ferguson ser da også forsvarsspilleren som en kommende træner i klubben.

“Han har helt bestemt trænerkvaliteter. Han er en leder og kigger allerede efter de unge spillere i klubben. Jeg ved ikke hvorfor de går til ham, men dem han hjælper skylder ham meget,” fortæller Ferguson.

“Hver gang jeg ser ham på mit kontor på deres vegne, tænker jeg “Åh nej, Nu igen”. Men faktisk vil jeg hellere snakke med ham (end en agent, red.), da jeg ved han kigger på spillerens interesse,” siger Ferguson til avisen.

Gary Neville har i mange år været særlig engageret i den engelske spillerforening samt haft en uofficiel lederposition på det engelske landshold, hvor han blandt andet var ved forhandlingsbordet da holdet truede med strejke i 2005, da Rio Ferdinand blev smidt af holdet pga. den verserende dopingsag.

Om det bliver Gary Nevilles sidste sæson vil Sir Alex Ferguson ikke udtale sig.

“Jeg ved det ikke. Han har en ankelskade i øjeblikket. Jeg mener at en spiller skal nyde at spille så længe han kan. Indtil hans krop siger det er tid til at stoppe. Det utrolige ved Gary er at han altid kommer igen. Han er en utrolig mand. Den her vilje til at gøre det godt og komme tilbage fra skader gør ham til en helt utrolig mand. Det er ikke let at gøre det,” siger Ferguson.

Forrige artikel

Lindegaard: En drøm der gik i opfyldelse

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Aston Villa

ANNONCE