Ferguson vil mødes med Glazer

Sir Alex Fergusons fremtid i Manchester United har været tvivlsom siden Glazers aktiekøb torsdag eftermiddag og med Glazer oppe på 74.81%, så har Ferguson…

Sir Alex Fergusons fremtid i Manchester United har været tvivlsom siden Glazers aktiekøb torsdag eftermiddag og med Glazer oppe på 74.81%, så har Ferguson nu indkaldt Glazer-familien til et møde ansigt til ansigt.

The Guardian skriver, at Ferguson vil have vished om de seneste dages hændelser vil ændre noget på hans arbejde som manager.
Det som Ferguson nok mest af alt frygter er, at familien Glazer vil blande sig i hans arbejde.

Først derefter vil Ferguson tage stilling til sin fremtid i klubben.

Fredag blev der på Old Trafford afholdt krisemøde med alle klubbens ansatte.
Her forsikrede David Gill de ansatte om, at der næppe vil ske fyringer eller andre væsentlige ændringer i deres ansættelsesforhold.

Samtidig gav han en noget chokerende mening om Glazer.
Således udtrykte han, at deres intentioner med købet var gode… Dermed modsiger han fuldstændig sig selv til hvad han har ment tidligere, hvor han sammen med resten af bestyrelsen har beskrevet Glazers handlinger som yderst aggressive.
Det kan dermed også se ud til, at Gill måske har indset at Glazer vil komme uanset hvad og at de med deres indflydelse vil kunne fyre ham på stedet, hvis de vil.

Slut for 3 bestyrelsesmedlemmer

Allerede nu har 3 af Uniteds bestyrelsesmedlemmer taget afsked med resten af bestyrelsen.
Således har det gennem længere tid været en offentlig hemmelighed, at Glazer ville smide Sir Roy Gardner, Ian Much og Jim O”Neill på porten, hvilket nu har gjort at de har erkendt deres nederlag til Glazer.

Avisen citerer et bestyrelsesmedlem for at have sagt på et møde i går:
“Dette er enden på vores fodboldklub.”

Forrige artikel

Wenger: Glazer kan ikke tjene penge

Næste artikel

Guadian: Shareholders United er urokkelig

ANNONCE