Figo afslører United drøm

Portugisiske Luis Figo, der spiller i den spanske kongeklub, Real Madrid med David Beckham afslører nu, at han som dreng gerne ville spille for Manchester United.

Superstjernen blev senest sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, da spekulationerne om et salg af David Beckham var på sit højeste.
Flere medier pegede på en byttehandel mellem de to fodbold-giganter Real Madrid og Manchester United, men United valgte pengene og Figo er stadig at finde i kongeklubben.

Til det portugigiske magasin, Doze, afslører verdensstjernen nu, at han altid gerne ville spille for Manchester United:

“At spille for Manchester United har altid været en drøm for mig, siden jeg var ung, men det betyder ikke at det vil blive realitet.
Jeg føler at de nuværende betingelser gør det til en drøm, som næppe vil blive udlevet.
Jeg har 3 år tilbage af min kontrakt med Real Madrid og min fremtid er her.
Jeg føler mig godt tilpas i Madrid, men som man siger:
Fremtiden ligger i Guds hænder.”

Som Figo selv siger, så vil et skifte til Manchester United næppe ske, specielt efter Sir Alex Ferguson hentede Christiano Ronaldo som erstatning for David Beckham.
Ronaldo er i sit hjemland, Portugal, regnet for at være fremtidens mand, akkurat som Luis Figo blev det, da han var på samme alder.

Forrige artikel

United måske på arabiske hænder

Næste artikel

Fletcher sparkede Skotland i retning mod Portugal

ANNONCE