Fire spillere tilbage i træning

Det lysner på skadesfronten viser billeder taget fra dagens træning på Carrington.

Bekymringer har fyldt hos mange Manchester United-fans, når man har set listen over skadede spiller i truppen. Men nu er der godt nyt, da klubben netop har bekræftet, at hele fire spillere er tilbage igen.

Det drejer sig om Luke Shaw, Marcel Sabitzer, Tyrell Malacia og Marcus Rashford, der alle blev spottet i dag til den åbne del af træningen.

Både Marcel Sabitzer og Tyrell Malacia har ikke været ude længe og har kun misset sejren over Nottingham Forrest. Luke Shaw derimod har været ude i lidt længere tid, da han blev skadet i sejren over Brentford i starten af april. At Shaw og Malacia ude i seneste kamp gjorde, at Diogo Dalot vikarierede på venstre back-positionen. En præstation, som portugiseren kronede med en scoring til slutresultatet 2-0.

Klubbens topscorer, Marcus Rashford, blev af mange spået ude i en længere periode, da han udgik i slutningen af sejren over Everton, men nu er den 25-årige angriber klar igen, hvilket må glæde mange fans af De røde djævle.

Dermed forventes det, at alle fire er med i den trup, der skal spille returopgør mod Sevilla i kvartfinalen i Europa League.

 

1 kommentar
  1. Fantastiske gode nyheder…men jeg ville spare Rashy eller vælge bænken til ham mod Sevilla, og kun bruge ham her hvis det virkeligt bliver nødvendigt…ikke satse med ham i Europa League og FA Cup semifinalen.

    Rashy skal være 100% klar til Premier League slutspurten i min optik og evt FA Cup finalen samt evt EL Finalen.

    Må ikke miste ham i resten af sæsonen nu ..

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Ten Hag forventer endnu mere af Antony

Næste artikel

Dato for afsløring af Jimmy Murphy-statue foran Old Trafford på plads

ANNONCE