Darren Fletcher har for alvor fået vist sig frem på den internationale scene i dette efterår.
Først og fremmest har den 19-årige skotte tilkæmpet sig en plads i førsteholdstruppen på Old Trafford, og har flere gange været på banen for de røde djævle.
Derudover fik midtbanespilleren tidligere i denne sæson scoret sit første mål for sit land, som samtidig sikrede Skotland en plads i playoff kampene, som med en sejr vil give adgang til EM i Portugal næste sommer.
Oplev Rasmus Højlund, Christian Eriksen og De røde Djævle på Old Trafford Få de bedste tips i OldTrafford.dk rejseguide
Igår var Fletcher igen på pletten i den første playoff kamp imod Holland, hvor Oranje fra start af var udnævnt som favoritter til at sejre, men sådan skulle det ikke gå.
Fletcher lagde op til kampens enlige mål, som blev sat ind af Evertons 20-årige James McFadden.
Efter kampen kunne Fletcher med rette se tilbage på en god aften, som kan blive vigtig forud for returmødet på onsdag i Holland.
“Alex gav mig nogle råd inden og fortalte mig at jeg skulle spille mit eget spil, hvilket jeg gjorde.
Og man må også tilskrive Berti Vogts æren, han fuldførte sin taktik.
Vi var underdogs. Jeg tror ikke Holland havde forventet de ville smadre os, men de var sikre.
Måske forventede de ikke den lidenskab fra publikum, men det var hvad der fik os til at køre det hjem,” fortæller Fletcher ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.
Fletcher skal på onsdag til Holland, hvor returopgøret skal spilles, men det vil næppe blive med Ruud van Nistelrooy som modstander.
På trods af Nistelrooy blev hyldet som en af Hollands bedste efter kampen, så ser det ud til, at den hollandske landstræner har mistet tålmodigheden med Manchester Uniteds målhelt, og vil i onsdagens kamp spille med Kluivert alene i top.
Se Manchester Uniteds kampe på Viaplay
Bliv klar til kampene Læs mere og bestil Viaplay her (reklamelink)