Kampen mod Birmingham mellem jul og nytår blev Scholes´ sidste kamp fra start i sidste sæson, da han efterfølgende fik problemer med synet og skulle i langvarig behandling.
Scholes er dog nu vendt tilbage for fuld styrke, men rent faktisk oplever han stadig problemer. Det afslørede Sir Alex Ferguson tirsdag, men skotten beroliger med, at det langtfra er så alvorligt, som sidst.
“Der er stadig en smule uklarhed centralt i øjet. Vi har arbejdet på situationen for at formindske irritationen, og så vidt jeg ved er der ingen problemer med at han spiller fodbold nu,” siger manageren.